undantag

substantiv

1. undtagelse, nogen/noget som ikke tælles med, som ikke behandles på samme måde som andre

Vi kan inte göra några undantag för chefen

Vi kan ikke gøre nogen undtagelser for chefen

2. rettighed(er) som man må beholde, selv om man har solgt noget til andre (fx et landbrug til børnene)

Ett undantag från reglerna är bondens rätt till en liten bostad eller en liten plats att odla på

En undtagelse fra reglerne er landmandens ret til en mindre bolig eller en lille plet til at dyrke noget på

Særlige udtryk:

Komma (hamna) på undantag

Indtage en betydningsløs position

Leva (sitta) på undantag, vara mycket fattig

Være meget fattig, leve på aftægt (i aftægtsbolig)

Sätta någon/något på undantag

Mene at nogen/noget ikke er så vigtigt (betydningsfuldt)

Ingen regel utan undantag

Ingen regel uden undtagelse

Undantaget som bekräftar regeln

Undtagelsen der bekræfter reglen

Det hör till undantagen

Det er usædvanligt

Med undantag för

Undtagen